Spring videre til hovedindholdet

Sådan bruger du Aila (tale-til-notat)

Lær, hvordan du nemt kan bruge Aila til hjælp med journalføring.

Opdateret over en uge siden

Kort fortalt

Du kan bruge Aila til at generere forskellige typer journalnotater ud fra transskriberede lydoptagelser fra dine konsultationer eller møder. Aila fungerer ved, at konsultationen optages, lydfilen transskriberes til råtekst, og denne råtekst danner grundlag for det genererede notatudkast. Aila kan også bruges til mere ordret diktering, som man kender fra traditionelle talegenkendelsesløsninger. Du kan også bruge Aila på mobil eller i videokonsultationer.

Husk, at Aila giver svar, som er genereret af kunstig intelligens, og derfor kan indeholde fejl og mangler. Det er derfor vigtigt, at du selv kvalitetssikrer de notater, Aila laver.


Start Aila

Aila er tilgængelig som én af tre agenter, når du logger ind i Medbric.

Klik på Ny konsultation (eller Ny diktering, hvis du skal have ordret diktat) for at komme i gang.


Tjek mikrofon og talesprog

  • Klik på knappen Vælg mikrofon og vælg den rigtige enhed.

  • Klik på knappen Sprog og vælg aktuelt/aktuelle talesprog (op til syv).

    • Kvaliteten bliver bedst ved kun at angive det/de sprog, samtalen faktisk foregår på.

Valg af talesprog gemmes automatisk og bruges også i senere konsultationer. Notatet genereres på det sprog, der er valgt som notatsprog under Mine indstillinger, uafhængigt af talesproget.

Hvis du oplever udfordringer med mikrofonen, se Fejlfinding: Mikrofon og transskription.


Vælg type optagelse og notatskabelon

  • Type optagelse

    • Konsultation: Aila genererer et struktureret notat baseret på samtalen.

    • Diktat: Aila skriver mere ordret, uden restrukturering.

  • Notatskabelon

    • Vælg en skabelon, der passer til den type samtale, du skal have, eller det notat du ønsker at generere.

    • Standardskabelonen og andre tilgængelige skabeloner kan justeres under Mine indstillinger.

Tip: Hvis du vil generere flere typer notater fra samme transskription, kan du ændre notatskabelonen, efter at du har genereret og eventuelt overført notatet, og derefter klikke Generer notat igen. På den måde kan samme råtekst bruges som grundlag for for eksempel både journalnotat, henvisning og informationsskriv til patienten.


(Valgfrit) Tilføj baggrundsinformation

I feltet Baggrundsinformation kan du give kontekst til konsultationen ved at:

  • indsætte/skrive,

  • diktere, eller

  • uploade filer.

Klik Gem.

Baggrundsinformation kan hjælpe Aila med at forstå indholdet i samtalen bedre.


(Valgfrit) Tilføj observationer

I feltet Observationer kan du skrive noter fra konsultationen, som du ønsker skal med i notatet, men som ikke nødvendigvis siges højt (for eksempel kliniske observationer, fund eller andre oplysninger).

Klik i feltet Observationer og skriv dine observationer.

Eksempel: “Patienten virker medtaget. Tørre slimhinder. Går ustødt.”


Optag samtalen

  1. Klik Start optagelse (eller klik på mikrofonikonet).

  2. Bekræft, at mikrofonen opfanger lyd (lydbølger omkring mikrofonikonet).

  3. Du kan pause og starte optagelsen flere gange efter behov.

Hvis du vil se transskriptionen af samtalen, klik Vis råtekst. Her kan du også redigere, fjerne eller tilføje information fra samtalen, hvis det er nødvendigt.


Generer notat

  1. Når samtalen er slut, klik Generer notat.

  2. Aila genererer et notatudkast.

  3. Læs notatet igennem og kvalitetssikr det før brug. Foretag eventuelle ændringer.


Overfør notatet til journalsystemet

  • Klik Kopiér alt for at kopiere hele notatet.

  • For at kopiere enkelte afsnit:

    • Klik Kopiér afsnit.

    • Vælg ønsket afsnit.

  • Notatet er nu kopieret til din udklipsholder og kan indsættes det ønskede sted.

Hvis du bruger Medbric via integration med dit journalsystem, så brug knappen Send til [dit journalsystem] for at overføre notatet (for eksempel "Send til XMO").


Historik, lagring og sletning

  • Notater vises i venstre side.

  • Du kan ændre navnet på notatet ved at klikke på notatnavnet.

  • Indhold fra en konsultation/diktering er tilgængeligt i 24 timer fra det tidspunkt, du opretter den (fra du klikker Ny konsultation eller Ny diktering), og slettes derefter automatisk.

  • Du kan også slette manuelt ved at klikke på Slet-knappen.

Besvarede dette dit spørgsmål?